Med dansk i plejen

Med dansk i plejen er skrevet til ansatte i ældreplejen med udenlandsk baggrund.

Bogen henvender sig til kursister på de sidste moduler på Danskuddannelse 2 og fra midtermodulerne på Danskuddannelse 3 – og til dem, som allerede taler dansk, men som ønsker at forbedre deres fagspecifikke sprog.

Pris: 329,- (inkl. moms)

Om bogen

Med dansk i plejen introducerer og træner det ordforråd, som man møder i det daglige arbejde i ældreplejen.
I bogen arbejdes der blandt andet med emner som toiletbesøg, vask, påklædning, døden, mad, spisning og forflytning med særligt fokus på kommunikationen med de ældre borgere, deres pårørende og kollegerne.

I arbejdet med blandt andet dialoger, rollespil, lytteøvelser, dictoglosser, lege og konkurrencer introduceres man til dagligdagen og arbejdsrutinerne på et dansk plejehjem.
Gennem hele bogen arbejdes der med kulturforståelsen i mødet med den demente såvel som den ikke-demente ældre borger, deres pårørende og ens kolleger.

I Med dansk i plejen møder vi blandt andet Martin, som får sit første job som sosu-hjælper på plejehjemmet Rosengården, den garvede sosu-hjælper Hanne, den ufaglærte afløser Sofie, plejehjemslederen Karina og rengøringsassistenten Bolette, samt de fem beboere Bente, Vagn, Verner, Henning og Else Marie og deres pårørende.

Alle teksterne i Med dansk i plejen findes som lydfiler her på siden.
Her finder man også en rettenøgle til alle opgaverne og en lærervejledning.

Som supplement til Med dansk i plejen findes lommebogen Med plejen i lommen, hvor alle relevante udtryk og vendinger er listet op og lige til at tage med i lommen.

Andre bøger i serien